
Når du ejer skydevåben, følger der et stort ansvar med – både i forhold til opbevaring og sikkerhed. Et våbenskab er derfor ikke blot en praktisk løsning, men faktisk også et krav fra myndighederne i Danmark.
Det store udvalg på det danske marked kan dog gøre det svært at finde ud af, hvad man egentlig skal kigge efter. Det rigtige våbenskab skal ikke bare passe til dit behov i dag, men også kunne dække dine behov fremadrettet. Derfor er det vigtigt, at du tager dig tid til at vælge med stor omhu.
Det skal overholde gældende regler og love
Det vigtigste, når du skal vælge et våbenskab, er, at det lever op til de krav, der er fastsat af de danske myndigheder. I Danmark skal et våbenskab være godkendt efter EN 1143-1-standarden i minimum sikkerhedsniveau 0, hvis du ejer våben, der kræver tilladelse. Det omfatter rifler, haglgeværer og pistoler.
Det gælder uanset, om du har ét våben eller flere. Derudover stilles der krav om fastboltning, hvis skabet vejer under 1.000 kg. Det betyder, at du skal kunne dokumentere, at skabet er korrekt monteret i enten væg eller gulv.
Når du vælger et våbenskab, bør du derfor altid tjekke, at det er certificeret og overholder lovgivningen. Hos Udforsk har de lavet en oversigt over en række godkendte modeller. Hvis du vil gøre dit valg af våbenskab lidt nemmere, så læs hele anmeldelsen.
Kapaciteten skal være tilstrækkelig
Når du vælger våbenskab, skal du tænke fremad. Måske har du i dag kun ét eller to våben, men gør du dig tanker om at udvide samlingen, skal du tage højde for dette. Et våbenskab er som regel en ganske stor investering, og det giver derfor god mening at vælge en model med lidt ekstra plads.
Hertil bør du ikke blot tænke på plads til dine våben, men også til ammunition, tilbehør og dokumenter. Mange skabe kommer med separate hylder eller aflåste bokse indvendigt, hvilket er en klar fordel, da det gør det lettere at organisere indholdet.
Altid tænk sikkerhed over pris
Det kan være fristende at vælge det billigste våbenskab, du kan finde. Men når det kommer til opbevaring af skydevåben, bør sikkerheden altid komme før prisen. Et robust, certificeret og veldesignet våbenskab beskytter ikke kun dine våben mod tyveri, men også mod utilsigtet adgang.
Gå derfor efter et skab med en stærk konstruktion, solid lås og eventuelt funktioner som alarm eller kode. Det giver dig ro i sindet, og det er en vigtig del af at være en ansvarlig våbenejer.