Stress kan vise sig på mange forskellige måder. Nogle mærker det først som tankemylder eller problemer med at sove, mens andre oplever fysiske symptomer som spændinger, hovedpine, uro i kroppen eller træthed. Symptomer på stress kan derfor variere meget fra person til person, og det er ikke altid let at opdage, at kroppen forsøger at fortælle, at belastningen er blevet for stor.
Kortvarig stress er en naturlig reaktion, som kan hjælpe os med at håndtere krævende situationer. Problemet kan opstå, hvis belastningen fortsætter over længere tid, uden at kroppen får mulighed for at komme ned i gear igen.
Det kan derfor være vigtigt at reagere på de signaler, kroppen sender, og overveje hvilke ændringer der kan skabe mere ro og balance i hverdagen.
Hvilke symptomer kan stress give?
Der findes ikke ét bestemt symptom, der betyder, at man er stresset. Stress kan påvirke både kroppen, tankerne, følelserne og den måde, man reagerer på i hverdagen.
Fysiske symptomer kan blandt andet være:
- Spændinger i nakke og skuldre
- Hovedpine
- Hjertebanken
- Uro i kroppen
- Træthed
- Søvnproblemer
- Mavegener
- Ændret appetit
Der kan også opstå mentale og følelsesmæssige symptomer. Det kan eksempelvis være koncentrationsbesvær, glemsomhed, irritabilitet eller en oplevelse af konstant at være bagud.
Nogle beskriver også, at selv små opgaver pludselig virker uoverskuelige.
Kroppen kan reagere på længerevarende belastning
Når vi oplever pres, reagerer kroppen blandt andet ved at gøre sig klar til at håndtere situationen. Det er en normal mekanisme, som ikke i sig selv er farlig.
Hvis kroppen derimod er i en vedvarende tilstand af alarmberedskab, kan det blive svært at finde ro.
Måske spænder du konstant i skuldrene uden at lægge mærke til det. Måske har du svært ved at falde i søvn, fordi tankerne fortsætter, når du går i seng. Andre oplever, at kroppen føles rastløs, selv når de egentlig forsøger at slappe af.
Det kan derfor være relevant både at se på de mentale og fysiske signaler.
Spændinger kan være et af kroppens signaler
Muskelspændinger kan have mange årsager, og stress er kun én af dem.
Når vi føler os pressede, kan kroppen dog reagere ved at spænde op. Det ses ofte omkring skuldre, nakke, kæbe eller ryg.
Hvis spændingerne fortsætter gennem længere tid, kan de begynde at fylde mere i hverdagen.
Nogle søger derfor forskellige former for behandling i Aarhus
med fokus på kroppen og de spændinger, de oplever. Det er dog vigtigt at huske, at behandling af fysiske spændinger ikke nødvendigvis løser årsagen til stress. Hvis belastningen kommer fra eksempelvis arbejdet eller en presset hverdag, kan det også være nødvendigt at forholde sig til selve belastningen.
Stress kan påvirke søvnen
Søvnproblemer er et symptom, mange forbinder med stress.
Det kan være svært at falde i søvn, fordi tankerne bliver ved med at køre. Andre vågner flere gange i løbet af natten eller meget tidligt om morgenen.
Manglende søvn kan samtidig gøre det sværere at håndtere en travl hverdag. Man kan føle sig mere irritabel, have sværere ved at koncentrere sig og mangle energi.
På den måde kan søvnproblemer og stress påvirke hinanden.
Gode søvnvaner kan være hjælpsomme, men ved længerevarende problemer er det også vigtigt at undersøge, hvorfor kroppen har svært ved at finde ro.
Når arbejdet bliver en belastning
Arbejdslivet kan være en væsentlig kilde til stress.
Højt tempo, stort ansvar, mange opgaver og følelsen af aldrig helt at være færdig kan over tid skabe en betydelig belastning.
Det kan være særligt relevant i jobs, hvor man samtidig har ansvar for andre mennesker.
Kvinder, der arbejder inden for eksempelvis pleje, pædagogik eller andre omsorgsfag, kan opleve en hverdag med både fysiske og mentale krav. Du kan læse mere om kroppen og de belastninger, der kan være forbundet med at være kvinde i et omsorgsfag
.
Det betyder naturligvis ikke, at alle i omsorgsfag oplever stress. Men hvis kravene over længere tid overstiger de ressourcer og den tid, man har til rådighed, kan det være vigtigt at være opmærksom på kroppens signaler.
Stress kan også ændre din adfærd
Stress handler ikke kun om, hvordan kroppen føles.
Man kan også begynde at reagere anderledes i hverdagen.
Nogle trækker sig fra sociale arrangementer, fordi de ikke har overskud. Andre bliver lettere irriterede eller får sværere ved at træffe beslutninger.
Det kan også være, at man begynder at arbejde længere for at forsøge at indhente det, man føler, man er bagud med. Det kan desværre betyde, at der bliver endnu mindre plads til søvn, pauser og restitution.
Derfor kan ændringer i adfærd også være værd at lægge mærke til.
Pauser og bevægelse i hverdagen
Hvis hverdagen er travl, kan pauser hurtigt blive noget af det første, der bliver skåret væk.
Men kroppen har brug for perioder, hvor den ikke konstant skal præstere.
En pause behøver ikke være lang. Det kan være få minutter væk fra computeren, en kort gåtur eller tid uden telefon og arbejdsopgaver.
Fysisk aktivitet kan også være en god del af en hverdag med meget stillesiddende arbejde. Bevægelse kan give et naturligt skift i fokus og være en måde at få kroppen i gang på.
Det vigtigste er, at bevægelsen ikke bliver endnu et krav på listen over ting, man føler, man skal præstere.
Hvornår bør du reagere på symptomer på stress?
Alle kan opleve perioder med travlhed, dårlig søvn eller manglende overskud.
Det er især relevant at reagere, hvis symptomerne varer ved, bliver værre eller begynder at påvirke dit arbejde, dine relationer eller din evne til at fungere i hverdagen.
Det kan være en god idé at tale med din læge, hvis du er bekymret for, om dine symptomer skyldes stress. Mange af de fysiske symptomer, der forbindes med stress, kan også have andre årsager, og derfor bør vedvarende eller markante symptomer ikke automatisk forklares med stress.
Tag kroppens signaler alvorligt
Symptomer på stress kan udvikle sig gradvist. Derfor kan det være svært at opdage, hvor belastet man egentlig er, før kroppen begynder at sige tydeligt fra.
Det kan være ændringer i søvn, energi, humør, koncentration eller fysiske spændinger.
At reagere tidligt betyder ikke nødvendigvis, at hele hverdagen skal ændres fra den ene dag til den anden. Det kan begynde med at undersøge, hvad der belaster dig, skabe mere plads til restitution og søge hjælp, hvis symptomerne fortsætter.
Jo bedre du bliver til at genkende kroppens signaler, desto lettere kan det også blive at opdage, når der er behov for at ændre noget i hverdagen.